Virksomhedsprofil på Instagram

Med Instagrams virksomhedsprofil får du helt nye muligheder for at komme i kontakt med dine kunder. Nu kan dine kunder med 1 klik:

Kontakte din virksomhed
Du bestemmer om kunderne skal kunne ringe, sms eller maile.

Finde vej
Kort og rutevejledning, der åbner på google maps.

Følge et Link til din hjemmeside, webshop, Facebook mm.
Funktionen er ikke ny. Men med de nye kontaktmuligheder kan det være, at du hellere vil linke kunden direkte til en landingpage, eller hvor du nu synes, det er relevant at få kunden hen.

Den nye virksomhedsprofil giver også dig nogle gode værktøjer.

Få indblik
Med Instagram virksomhedsprofil får adgang til indblik, næsten som man kender det fra Facebook.

Du får statistik, der viser, hvordan dine opslag klarer sig. Både med visninger og rækkevidde, for det er to forskellige ting.

Du kan også se, hvornår dine følgere normalt er online. Og du kan se, hvordan din følgerskare er sammensat. Det sidste gør det ulig noget nemmere at arbejde med målgrupper.

På videoen herunder får du et kik på tallene for rute4700. Det er ingen hemmelighed, at jeg kun – eller helst kun – vil have følgere, der bor eller arbejder i Næstved, eller på anden måde har en relation til byen (fx. tidligere bopæl eller ferieophold mm).

 

Man skal ikke tro. Man skal vide
Jeg har hele tiden fulgt med i, hvilke følgere der kom og gik på rute4700. Derfor har jeg også hele tiden vidst, at følgerne passer med min målgruppe. Med Instagrams indblik har jeg nu et værktøj, der nøjagtigt viser, at rute4700 har den målgruppe, jeg har arbejdet på at få.

Hvad med din målgruppe. Passer din følgerskare med den målgruppe, du gerne vil i kontakt med?

Hvis du ikke allerede har lavet din virksomheds Instagramkonto om til en virksomhedsprofil, er det på tide. I hvert fald hvis du gerne vil vide mere om dine følgere, og give dem nemmere mulighed for at komme i kontakt med dig.

Shopping kommer til Instagram
Den anden grund er, at Shopping kommer til Instagram. De første Instagramkonti har allerede fået funktionen. Så jeg gætter på, at det heller ikke varer længe, før shopping breder sig på de danske Instagramkonti.

Få hjælp til din virksomhed på Sociale Medier
Jeg hjælper og rådgiver virksomheder om at drive forretning på de Sociale Medier – især Instagram og Facebook. Du er velkommen til at kontakte mig helt uforpligtende, hvis du har spørgsmål, eller brug for min hjælp. Du kan kontakte mig på Instagram eller Facebook.