Velkommen bagom Rute4700 – Næstved, set gennem Instagram.

Mål og baggrund

Målet med Rute4700 på Instagram er at vise Næstved fra den pæne side, gerne fra en skæv, sjov eller anderledes vinkel. Ideen til Rute4700 kom i foråret 2015, hvor jeg havde brug for at have et mål for mine daglige gåture gennem byen og området. Da jeg samtidig arbejder med Sociale Medier, herunder især Facebook og Instagram, hvorfor så ikke kombinere de daglige gåture med billeder til en ny Instagramkonto. I mine bestræbelser på at få billeder fra anderledes og skæve vinkler, har jeg ofte måtte smide mig ned på alle fire, eller bruge selfiestangen på en anden måde, end producenten havde tiltænkt. Men – hvad gør man ikke for at få lige det billeder, man har i tankerne? Jeg har fra start haft en meget skarp målgruppe for rute4700. Ja, undskyld. Der kom den “Sociale Medienørd” lige op til overfladen. Men jeg har ikke villet jagte følgere, blot for at få følgere. Det har derimod været afgørende for mig, at mine følgere enten skal bo i Næstved, arbejde i byen, eller på anden måde have en relation til byen, fx fordi man ofte besøger Næstved på ferie, eller tidligere har boet i byen. Min målgruppe er lykkedes. Jeg kan idag dokumentere, at hovedparten af mine følgere er fra Næstved.

Medieomtale og artikler om Philip Wiese, Rute4700

Søndagsavisen Sydsjælland – Interview til den trykte avis, juni 2016 “Tæt på Rute4700 Se byen gennem en telefon” Dit Næstved – artikel om InstaWalk til onlineudgaven, juni 2016 “Instawalk er kommet til Næstved” Oplev Sjælland / Sjællandske – Interview i det trykte magasin, maj 2016 “Rute 4700 er NÆSTVED I BILLEDER” SN.dk – Interview og billeder på onlineudgaven,maj 2016 “Rute 4700 er NÆSTVED I BILLEDER” sunday.dk – Interview på bloggen, april 2016 “Postkort fra Næstved”

Rute4700 har blandt andet leveret billeder til

Næstved Cityforening Fra Juni 2017
      Næstved Turistforening Fra April 2017
Mærk Næstved, Næstved Kommune Februar 2017 Simply Good Coffee Januar 2017 Grønnegades Kaserne Kulturcenter December 2016   Spar Nord
  Næstved Kommune – kampagnen “Sammen ta’r vi skraldet” Januar 2017 April 2016
Næstved Kommune – “Sammen ta’r vi skraldet” – Coverfoto til Facebook Simply Good Coffee samt billeder til flere andre. Om den “Sociale Medie Nørd” fra @rute4700. På @rute4700 er jeg på “slap line”, men ellers hjælper og rådgiver jeg virksomheder om at drive forretning på de Sociale Medier – især Instagram og Facebook. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, har brug for min hjælp til Sociale Medier eller billeder til din virksomhed. Du kan kontakte mig på Instagram eller Facebook. Du er også velkommen til at sende mig en mail til rute4700@gmail.com eller ringe på Tlf. 2972 5621.